I hjertet af Horsens finder man Rådhustorvet. Her har vi fornøjelsen at tilbyde lejemål i flot velholdt ejendom. Lejemålet er centralt beliggende lige bag gågaden, og med facade mod byens rådhus. Fra torvet deler man indgang med Nordea, hvorefter man går videre gennem et flot glasvindfang, som fører ind til lejemålet. Lejemålet består af to store rum med god plads til arbejdspladser, et mindre rum ligeledes med mulighed for arbejdsplads, printerrum, mødelokale med stort vinduesparti, køkken med spiseplads, personaleindgang med tilhørende garderobe og adgang til depotrum og rengøringsrum. Lokalerne fremstår lyse fra de store vinduespartier og der er mulighed for udgang til mindre gård. Der er mange anvendelsesmuligheder til butik, kontor, klinik og showroom. Rådhustorvet 13-19 er en velholdt ejendom, som senest, gennem mange år, har været benyttet af Top Danmark. Ejendommen er indrettet med flot og præsentabelt indgangsparti, hvorfra der er adgang til lejemålet. Lokalerne er beliggende i stueplan og er indrettet som åbne kontormiljøer med mødefaciliteter, samt 2 toiletter. Bag lejemålet er der mulighed for at leje P-pladser.