Badstuegade 8, st. th., 800 Aarhus C
Total rent
DKK 18,792
- ~50 m² Total surface
- ~124 m² Plot surface
Description
Med en beliggenhed på hjørnet af Badstuegade og Pustervig Torv - midt i det pulserende Latinerkvarter - udbydes nu et charmerende og særdeles veleksponeret erhvervslejemål i stueplan.
Lejemålet ligger få skridt fra Lille Torv/Store Torv og har en fremragende synlighed gennem det store åbne butiksvindue fra gulv til loft. Her er sikkerhed for rigeligt med eksponering qua de mange gående der dagligt besøger ét af Aarhus' mest eftertragtede handels, oplevelses- og spiseområder.
Lejemålet rummer et åbent butiks- eller showroomareal mod gaden samt et tilstødende lokale med plads til kontor, behandling eller lignende. Derudover forefindes et moderne tekøkken og toilet, begge af nyere dato.
Fra baglokalet er der direkte adgang til en stor, fælles og solrig terrasse, som deles med det tilstødende lejemål - ideelt som personalefacilitet eller supplement til kundeoplevelsen, afhængigt af anvendelse.
Indretningen i lejemålet er yderst præsentabel med gennemgående plankegulve, hvidtmalede overflader og charmerende synlige bjælker i loftet.
Den regulære planløsning samt attraktive beliggenhed gør lejemålet oplagt til en bred vifte af erhverv - herunder detailhandel, klinik, showroom eller galleri.
Lejemålet kan overtages efter nærmere aftale.
Ved spørgsmål eller interesse i fremvisning, kontakt da Andreas Ipsen, Engel & Völkers Commrercial på 44 12 77 21.