Egsagervej 8, st., 8230 Åbyhøj
Total rent
DKK 24,167
Description
Ejendommen er opført i gule mursten og fremstår som en velholdt flerbrugerejendom. Det aktuelle lejemål er beliggende i stueplan med egen indgang direkte fra ejendommens parkeringsarealer. Lokalerne fremstår lyse med hvidmalede vægge og lofter samt et godt naturligt lysindfald fra ejendommens mange vinduespartier. Gulvene er udført i slidstærke materialer, der er velegnede til erhvervsmæssig anvendelse.
Den nuværende planløsning, der tidligere har været opdelt i 2 lejemål, indeholder et større butiks- og showroomareal, der udgør den primære del af lejemålet og giver gode muligheder for udstilling af produkter og modtagelse af kunder. I tilknytning hertil findes kontorarealerne, som også har været anvendt til værksted og butik. Derudover indeholder lejemålet flere kontorlokaler til administration og medarbejderpladser, depotrum til opbevaring samt personalefaciliteter i form af køkken og flere toiletter. Planløsningen kan tilpasses efter lejers behov efter nærmere aftale med udlejer.
Ejendommen er beliggende på Egsagervej i Åbyhøj Erhvervspark, som fungerer som adgangsvej fra Viby Ringvej til det omkringliggende erhvervsområde. Placeringen giver særdeles gode til- og frakørselsforhold til det overordnede vejnet samt kort afstand til motorvejsnettet omkring Aarhus. Fra ejendommen er der få minutters kørsel til Aarhus C, ligesom der er gode offentlige transportmuligheder i området.
Området er et veletableret erhvervsområde med en bred sammensætning af virksomheder inden for handel, service, håndværk og kontor. Ved ejendommen findes gode parkeringsmuligheder for både medarbejdere og besøgende, hvilket bidrager til en velfungerende hverdag for både virksomheder og kunder.