Bjergegade er et af byens hovedstrøg, som løber fra Kronborgvej i den ene ende og munder ud i Bramstræde, der ligger ved stationen med Kystbanen til København, busterminal og færger til/fra Sverige. Lejemålet indeholder: Stort ankomstrum velegnet som venteværelse eller reception, flere kontorer/rum i varierende størrelse med godt lysindfald, køkken med bagtrappe til gården samt toilet. Flot opgang til til lokalerne på 1. sal af denne smukke, bevaringsværdige ejendom opført i år 1906 i røde mursten og tegltag. Indretningen af kontorer kan tilpasses lejers ønsker hvilket aftales nærmere med udlejer, ligesom udlejer bekoster og istandsætter hele lejemålet nye gulve, køkken, toilet mm. Bliver der behov for mere loftsrumsplads til opbevaring, er det ikke noget problem. Der er masser af plads! Søger I leje af erhvervslokaler med central beliggenhed i Helsingør Centrum af en vis størrelse, så er her muligheden! Lejemålet har tidligere været lejet ud til Helsingør Kommune og står nu tomt og venter på nye lejere der kan sætte sit præg på lokalernes istandsættelse. Helsingør er en charmerende gammel havne- og handelsby med smukke, velbevarede bygninger og et rigt liv af nationale og udenlandske turister året rundt. Her er masser af kulturhistorie og værdigheder som Kronborg Slot, Helsingør Domkirke og Kulturværftet. Her er endvidere et rigt udvalg af caféer, restauranter barer og værtshuse.