Ejendommen består af i alt 6 bygninger fordelt på hhv. kontor/administration og værksted/lager.Med facade til Graham Bells Vej fremstår de to administrationsbygninger på i alt 368 m² i særdeles præsentabel og indbydende stand.Desuden er opført en tilstødende pavillon på 228 m², som er indrettet til kontor. Der er således et samlet kontor/administrationsareal på 596 m², som foruden kontorer omfatter 3 toiletter, bad, 2 tekøkkener, mødelokaler og en kantine. Der gøres opmærksom på, at pavillonen ikke er godkendt, men indgår i grundlaget for den aktuelle bebyggelsesprocent. Kontorerne er indrettet med grå væg-til-væg gulvtæpper, lyse trægulve eller epoxy. Dertil er kontorer opdelt med glas - eller gipsvægge, som skaber rummelige og indbydende kontorfaciliteter. Desuden er lofter beklædt med troldtekt plader, som medvirker til en fremragende akustik. Kontorbygningerne har desuden et godt lysindfald fra de mange vinduespartier i facade - og gavl.Værkstedet er fordelt på to bygninger, som tilsammen udgør 485 m². Værkstedet fremstår åbent - med adgang via port, og med en loftshøjde på op til 4,3 meter. Gulvet, som er i beton, har en solid bæreevne. I denne del af ejendommen forefindes tillige toiletfaciliteter.Der er således rig mulighed for anvendelse til såvel let produktion, som lager eller værksted.Til ejendommen hører i øvrigt tør kælder på 137 m² til opbevaring, og overdækkede parkeringspladser.Ejendommens bygninger omkranser en lukket går, med plads til opbevaring og adskillige parkeringspladser.Både foran - og bagved ejendommen er endvidere anlagt adskillige p-pladser på asfalt og græsarmering.