Ejendommen på Damagervej 19 er opført i 2 plan med fladt tag belagt med tagpap og med facader i gule teglsten. Ejendommen på Damagervej 21 er opført i ét plan med skråtag med nyligt udskiftede sorte tagsten og med vandskurede, hvide vægge. Ejendommene på hhv. 405 m² og 441 m² består af 22 lejemål, fordelt på 11 lejemål i hver ejendom. Størrelserne på lejemålene varierer fra 30 - 65 m², som alle er indrettet med eget køkken, bad og toilet. I ejendommene forefindes desuden depotrum til de respektive lejemål samt cykelopbevaring i stueplan.Samtlige lejemål er velindrettede og fremstår indbydende med gedigne materialevalg. Dertil er bl.a. en stor fælles have og fælles vaskeri, som alle lejemål har adgang til. Til ejendommene forefindes desuden adskillige p-pladser til brug for ejendommens lejere, såvel som overdækket cykelparkering. Ejendommene er oprindeligt erhvervsbygninger, omdannet til bolig i hhv. 1982, 1993 og 1995, hvorfor lejen reguleres efter "det lejedes værdi". Dette medfører et konkurrencedygtigt lejeniveau, hvilket blandt andet afspejler sig i, at lejlighederne straks udlejes, når de fraflyttes. Samtlige lejemål i Damagervej 19A-19K er opdelt i ejerlejligheder, hvorfor reglerne om tilbudspligt ikke her er gældende. Opvarmning i nr. 19A-K sker gennem fjernvarme, og samtlige lejemål har individuelle elmålere til direkte afregning. I lejemålene ved Damagervej 21 er der elvarme, som lejerne afregner direkte ud fra individuelle målere. Der er dog mulighed for at indlægge fjernvarme.