Engel & Völkers Licenspartner Copenhagen Commercial > Blog > Randi Jørgensen

Randi Jørgensen

Engel & Völkers Commercial styrker udlejningsteamet med ansættelsen af Randi Jørgensen 


Engel & Völkers Commercial fortsætter sin vækst og ambitioner inden for udlejning og rådgivning af erhvervslejemål og har pr. 1. juli 2025 ansat Randi Jørgensen som erhvervsmægler. 

Randi Jørgensen kommer med solid erfaring fra Newsec Advisory, hvor hun har rådgivet både udlejere og lejere med et stærkt fokus på værdiskabende løsninger. Med sin indsigt i markedet og kommercielle forståelse bliver Randi en vigtig spiller i at videreudvikle det momentum, som Engel & Völkers’ udlejningsafdeling har opbygget det seneste år. 

“Jeg ser frem til at fortsætte med at tilbyde ejendomsejere en engageret, personlig og professionel rådgivning. Samtidig glæder jeg mig til, i et tæt samarbejde, med det stærke og dedikerede team hos Engel & Völkers at bidrage til at styrke virksomhedens position yderligere. 

Det er mit klare indtryk, at virksomheden er bygget på kvalitet og nærvær som grundsten, og det er derfor en spændende mulighed, både at være med til at udvikle forretningen og fortsætte min egen faglige udvikling i et professionelt og ambitiøst miljø,” fortæller Randi Jørgensen. 

Afdelingen blev etableret i starten af 2024, og har i de seneste to kvartaler formidlet udlejninger for mere end 2 millioner kroner i honorar. Med ansættelsen af Randi Jørgensen udbygges fundamentet yderligere, og målet er at tilbyde endnu stærkere rådgivning og kapacitet til både eksisterende og nye kunder. 

“Vi er glade for at byde Randi velkommen til Engel & Völkers. Hun bringer en professionel tilgang og en bred erfaring, som passer perfekt til det niveau af rådgivning, vi ønsker at levere. Med hendes profil styrker vi vores position i markedet og vores evne til at løse selv de mest komplekse udlejningsopgaver,” udtaler Christian Metellus, partner hos Engel & Völkers Commercial. 

Ansættelsen af Randi markerer næste skridt i Engel & Völkers’ strategiske oprustning på udlejningsområdet, hvor ambitionen er at sætte nye standarder for professionel og skræddersyet rådgivning inden for erhvervsejendomme. 


Se alle ledige udlejningsejendomme på Sjælland her.

Kontakt os
Engel & Völkers
Licenspartner Copenhagen Commercial

CVR: 41520841

Vi kender den sande værdi af din ejendom

Vores erfarne rådgivere har et indgående markedskendskab og står klar til at give dig en gratis og uforpligtende vurdering, hvad end du overvejer at sælge din ejendom eller blot ønsker at kende markedsprisen.

Følg os på de sociale medier