Hermed udbydes en af Skagen bys mest velbeliggende restauranter til salg.

Restauranten, der er på i alt 387 m², er beliggende ved havnekajen i Skagen tæt ved den populære lystbådehavn, som hver sommer er et naturligt samlingspunkt for de henved 1 million turister, der årligt besøger Skagen.

Bygningen der er opført på lejet grund, er oprindelig opført i 1960 som en fillial af Skagen Sømandshjem, og hvorfra Sømandshjemmets Cafeteria blev drevet indtil midten af 1980erne. Renoveringen har fundet sted løbende, og da den nuværende ejer overtog bygningerne i 2010, blev der udført en omfattende om-/tilbygning således, at bygningerne i dag fremstår i særdeles god stand.

Bygningen er indrettet med indgangsparti med vindfang, hvorfra der er indgang til 3 sammenhængende restaurantlokaler på i alt 200 m². Mod øst er der udgang til overdækket terrasse på 60 m² og mod vest er der adgang til terrasse på 19 m². Lokalet mod øst har separat indgangsparti med garderobe samt handicap venlige toiletforhold. Dette lokale er velegnet til selskaber, men kan tillige inddrages i den samlede restaurant når der er spidsbelastning om sommeren.

Lokalet mod vest har tillige separat indgangsparti med garderobe og handicap venlige toiletforhold. Køkkenet er på ca. 80 m² og indrettet med alt tænkeligt udstyr, der er nødvendigt for at drive en restaurant.

Der er lille tør og god kælder under bygningen, hvor der bl.a. er indrette teknikrum og fadølsinstallation.

Ring og forhør nærmere om denne veldrevne restaurant.

Kontaktperson Engel og Völkers: Karsten Mose.